HÅRFJERNING MED VOKS ELLER SUGARING

Undgå uønsket hårvækst, daglig barbering og røde knopper. Hos StimaCare udføres hårfjerning på både mænd og kvinder med voks og sugaring


HÅRFJERNING MED VOKS

🚫 Bemærk, Brasiliansk voksning udføres kun på kvinder

Ved voksbehandling fjernes hårene med roden og er derfor en effektiv hårfjernings metode. Ved regelmæssig voksbehandling er man hårfri i 3-6 uger. Jeg anbefaler dog, at der ikke går længere end 6 uger mellem behandlingerne får ellers er hårene tilbage til fuld længde.

Hårene har ikke samme vækstcyklus og derfor vil mange opleve, at de få uger efter behandlingen kan mærke/se hår i det voksede område. Disse "nye" hår forveksler mange med de hår, de fik fjernet få uger tidligere, og syntes derfor ikke at voksbehandlingen lever op til forventningerne. Men efter som håret har sin helt egen vækstcyklus, er disse hår blot nye og IKKE de voksede.

Det bedste resultat opnåes derfor efter 3 voksbehandlinger, så alle hårene er kommet igennem en voksning.


Før voksbehandlingen

Før en voksbehandling er det nødvendigt at hårene på kroppen har en længde på mindst 5-10 mm (ca. 14 dage efter sidste barbering) mens ansigtshårene blot skal være 3-5 mm.

Inden behandlingen skal du bruge en bodyscrub eller peelingshandske, på det område du skal have vokset, samme dag eller dagen før. Dette giver det bedste resultat og du undgår at hårene knækker.

Inden og i 24 timer efter voksbehandling frarådes solbadning - både den naturlige samt solarium, da huden er sart og kan derfor skades.


Efter voksbehandlingen

Efter voksbehandlingen er det vigtigt at du plejer huden med de anbefalede produkter, for at undgå tørhed og indgroede hår

3-4 dage efter behandling anbefales der regelmæssig brug af peeling (scrub) på de behandlede områder for at undgå indgroede hår.

I 24 timer efter voksbehandling frarådes solbadning og brug af parfumerede cremer og lotions, deodorant og selvbruner. Undgå hård motion samt stramtsiddende syntetisk tøj.

HÅRFJERNING MED SUGARING

Sugaring er en sikker, skånsom og effektiv løsning på hårfjerning til kvinder og mænd.

🚫 Bemærk, Brasiliansk sugaring udføres kun på kvinder.

Sugaring giver mange unikke fordele. Den vigtigste fordel er helt grundlæggende: Teknikken og sukkermassen trækker hårene ud i deres naturlige vækstretningmens hårene stadig er i den tidlige vækstfase. Det udelukker, at hårene knækker, unødigt ubehag, irritation og indgroede hår, alt imens sugaring-massen eksfolierer tørre hudceller.

Hårene skal have en længde på 0,5-1 cm. (ca. 14 dage efter sidste barbering). Er hårene længere, skal de trimmes ned da der ellers er en risiko for, at hårene knækker.

Før og efterbehandling er den samme som ved hårfjerning med voks.